x

Ny spændende forening for rytmisk musik

Ny spændende forening for rytmisk musik

Musikforeningen Klub Leif er skabt af en gruppe af Københavns førende rytmiske musikere, der vil forsøge at genoprette Husets kvalitetsbevidste rockscene i Musikcaféen. I foreningens bestyrelse sidder bl.a. velkendte musiknavne som Rasmus Nøhr (billedet), Assi Roar og Tue West.

Det nye tiltag vil i aften d. 27. oktober blive indviet med en stor gallafest, hvor prominente musikere som Rasmus Nøhr, Sebastian, Hush, Stammen feat. Agami brothers, Daniel og Aske Jacoby, Dub Surgery feat. Emo, Pharfar m.fl. alle vil optræde. Mik Schack vil agere konferencier for aftenen, der ud over det nævnte, også vil rumme en række ekstra musikalske overraskelser. Dørene åbnes kl. 22.00

Huset var op igennem 1970’erne og 1980’erne et kulturelt centrum, og mange etablerede musikere såsom Nicolaj Steen, Søs Fenger, Dizzy Mizz Lizzy, Aske Jacoby, Kashmir, News m.fl. har indledt deres karrierer i Musikcaféen.

Efter åbningsarrangementet følger 7 torsdagskoncerter:

Torsdag d. 4. november: Rikke Lie + Julie Maria solo + DJ Malene Garp
Torsdag d. 11. november: Nikolaj og Piloterne + DJ Maz
Torsdag d. 18. november: Nanna Lüders + DJ Trommetroels
Torsdag d. 25. november: Mads Mouritz + Petterson + DJ Master Fatman
Torsdag d. 2. december: Jonny Hefty & Jøden + Sphaeren + DJ
Torsdag d. 9. december: Laura Illeborg og Jens Lysdal + DJ
Torsdag d. 16. december: Rasmus Nøhr + DJ Trommetroels

Alle koncerter starter kl. 22

Adressen er: Huset, Magstræde 14, 1466 København K


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA