Beatsteaks er klar til danske koncerter

Beatsteaks er klar til danske koncerter

De er store stjerner i hjemlandet Tyskland og spiller de store arenaer med flere tusind mennesker. De har udsolgt Berlins Wuhlheide to gange til juni igen, er headlinere til årets Rock am Ring / im Park, de er blevet kåret til Tysklands bedste live-band ved showet 1Live Krone, og de har vundet i denne kategori blandt andet over mægtige Rammstein. Nu kommer Berliner-bandet til Danmark for at spille to klubkoncerter, på Loppen i København og VoxHall i Århus henholdsvis 6. og 7. maj, ligesom de netop har offiggjort, at de besøger årets Roskilde Festival.

Beatsteaks udgiver dette forår deres sjette studiealbum "Boombox". Albummet blev mikset i Los Angeles af Nick Launay, som blandt andet har arbejdet med Arcade Fire, Nick Cave, Grinderman, Gang of Four og Yeah Yeah Yeahs. Beatsteaks, som står bag hjemlige hits som "Hand in Hand", "Hello Joe", "Let Me In", "I Don't Care As Long As You Sing", "Milk & Honey" og "Cut Off The Top", glæder sig til at komme til Danmark. Vi har fanget en af bandets guitarister, Peter Baumann (tv.), og stillet ham et par spørgsmål. Han lover en dejlig aften, og han fortæller også om, hvad Beatsteaks forbinder med Danmark.

Hvordan er det gået I øveren?

– Det gik meget godt! Vi er meget lykkelige over optagelserne, vi har lavet i forbindelse med vores nye album "Boombox", og vi glæder os meget til de kommende koncerter. Denne her gang har vi lavet alt på eget ansvar, og dette har i den grad betalt sig.

Hvad kan vi forvente os af koncerterne?
– Vi var altid meget overraskede over den positive publikumsmodtagelse i Danmark, og vi har sat os to faste mål: at bekræfte det gode ry, som vi muligvis har spillet os frem til og give tilskuerne og os selv en dejlig aften.

Hvad gør I, lige inden I går på scenen?

– Vi mødes alle sammen backstage mindst en times tid før koncerten, hører lidt musik sammen og prøver at komme i koncert-stemning. Lige inden vi går på scenen prøver enhver af os noget andet for at beherske sin nervøsitet. Den ene hopper rundt, den anden strækker ud, og endnu en anden prøver at få talt nervøsiteten fra hjertet og taler så meget, at de andre slet ikke kan koncentrere sig længere. Jeg får altid en kæmpe trang til at brække mig, men jeg gør det aldrig. Heldigvis er denne trang forbi efter en eller to sange.

Hvad står der på jeres forplejningsliste?
– Der står egentlig ikke noget specielt. Først og fremmest drikkevarer, et par chips og chokolade imod lampefeberen.

Hvad hører I i turbussen?
- Vi hører alt muligt. Nogle gange er der et par plader, som vi synes godt om på et tidspunkt, og disse plader kører selvfølgelig en del mere i bussen så. Men vi har en lille intern regel, at enhver af os skal være dj i bussen på et tidspunkt, og dermed får vi et ret godt tværsnit af vores forskellige smag.

Hvad forbinder I med Danmark?
– Meget dejlige koncerter, utrolig flinke og åbne mennesker, et glad, vildt og godt udseende publikum og suveræn mad.

Beatsteaks' hjemmeside
Beatsteaks' MySpace
Billetter kan købes via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA