Nyhed

Destiny’s Child til København

R&b-trioen i Forum 14. maj. Billetsalget starter 8.11 kl. 10 på Billetlugen og i Fona. Nyt album 15.11.

Den amerikanske pige-r&b-trio Destiny’s Child alias Beyoncé Knowles, Kelly Rowland og Michelle Williams er samlet igen efter soloprojekter og udgiver 15. november deres fjerde album sammen, "Destiny Fulfilled".

Albummet følger de op med en verdensturné, der bringer dem til Forum i København 14. maj kl. 20 – cirka tre år efter, at de tre sidst var i Danmark, sammesteds.

Billetsalget til koncerten starter 8. november kl. 10 på Billetlugen og i landets Fona-butikker.


Destiny’s Child er bl.a. kendt for hits som "Killing Time", "Say My Name", "Survivor" "Bootylicious" og "Independent Women Part One" og har som trio solgt over 50 millioner album. Hertil kommer 10 millioner plader samlet af deres soloudgivelser, hvilket ikke mindst skyldes Beyoncés solo-debutalbum "Dangerously In Love" fra sidste år.

ANNONCE