x

Magtens Korridorer føjes til En Dejlig Aften

Magtens Korridorer føjes til En Dejlig Aften

Første lørdag i juni skal D-A-D og Kim Larsen optræde til arrangementet En Dejlig Aften i Valbyparken, og nu tilføjes endnu et ærkekøbenhavnsk navn til plakaten i form af Magtens Korridorer. Alle tre navne kan opleves i Valby 4. juni.

Ganske som de to hovednavne behøver Magtens Korridorer ikke nogen nærmere præsentation herhjemme, hvor deres sange er faste gæster på radiostationerne, og deres ivrige turnéaktivitet har givet dem status som et særdeles populært livenavn.

Det er dog værd at nævne, at gruppen inden længe tager en tur i studiet for at indspille en opfølger til "Milan Allé" fra 2009. Gruppens seneste to plader er indspillet i Malmö sammen med henholdsvis Marco Manieri og Per Sunding, men om de også denne gang vil indspille musikken på den anden side af sundet er endnu uvist.

Gruppen forventer dog at kunne udsende resultatet til efteråret, så måske bliver de rmulighed for at høre en enkelt ny sang, når de skal spille sammen med D-A-D og Kim Larsen til juni.

En Dejlig Aften afvikles i Valbyparken 4. juni, og billetter kan købes via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA