x

Konono N°1 giver to koncerter i Danmark

Konono N°1 giver to koncerter i Danmark

Den 11. og 12. marts spiller Konono N° 1 på Global Copenhagen og på Atlas i Århus, hvor man kan få en oplevelse af deres musikalske univers, der i over 30 år har været dominerende og indbegrebet af urbane fester i Congos hovedstad, Kinshasa.

Det var dog først i 2005, at de med albummet "Congotronics" brød igennem hos et vestligt publikum. Et andet af bandets album, som fik vestlig opmærksomhed, og som GAFFAs anmelder Jakob Rosenbak gav 4 stjerner, er deres livealbum "Lubuaku". Albummet blev udgivet i 2005 og Rosenbak skrev:

"Lubuaku [...] giver et råt og fascinerende billede af den 12 m/k store trups intense musik, der bobler med spilleglæde og energi."

Deres spilleglæde har man kunnet opleve to gange på Roskilde og i øvrigt over hele verden, hvor bandet har turneret. Desuden har de vundet en BBC World Music Award, og indspillet med verdensstjerner som Björk og Herbie Hancock. 

Konono N°1 spiller fredag den 11. marts på Global Copenhagen på Nørrebro i København (dørene åbner kl. 21:00) og lørdag d. 12. marts på Atlas i Århus (dørene åbner kl. 20:00).


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA