Nyhed

Køb L.O.C. med mobilen

GAFFA Shop lancerer sammen med EMI muligheden for at bestille "Libertiner" med telefonen

GAFFA Shop og EMI har indgået et nyt spændende samarbejde, hvor du med en simpel sms kan købe det nye L.O.C.-album, og få det fragtfrit hjem i postkassen.
 
"Det er en nem og hurtig måde at få fingre i nye albums, og det hele bliver trukket over mobilregningen, uden nogen bekymring for forbrugeren", udtaler GAFFA Shop Manager Johnny Vinding. "Vi har valgt at prøve at gå denne vej, da der bliver flere og flere der bruger deres mobil til alting, og derfor tænkte vi at dette måtte være den nemmeste løsning for den der altid er på farten, og derfor "bare" skal kigge i sin postkasse næste dag. Ikke nogen betalinger, køer eller lignende".
 
"Vi ser mange muligheder i dette koncept, og det giver vores kunstnere en helt ny platform at komme ud på. Med tiden vil konceptet omfatte flere kunstnere," udtaler Kim Lindhardt, Key Account Manager hos EMI Music Denmark.

Konceptet fungerer således: Man sender en sms med ordet LOC til 1919, og så kommer cd'en med posten i løbet af få dage. Her i opstarten er det forudbestilling, og så sendes cd'en fra d. 14/3-11 hvor den udkommer. Efter den 14/3-11 sendes cd'en fra dag til dag, når man bestiller.

ANNONCE