x

Niarn på tour

Niarn på tour

På fredag falder den obligatoriske "jule-sne", og samme aften starter Niarn en mindre turné i Danmark.

Det hele starter på Forbrændingen i Albertslund og efterfølgende gæster Niarn 6 andre danske spillesteder - bla. supportet af 4Fod.

Den rappende ålborgenser er højaktuel på Copenhagen Records med albummet "Årgang 79", som har fået fine anmeldelser og en masse airplay. Niarn fik smag for hiphop i 1994, og har siden været aktiv på hiphop scenen herhjemme.

Niarn debuterede første gang på plade med Jonny Hefty på albummet "Hængerøv og Håndtegn" i 2000 og senere gæsteoptrådte han på U$Os album "Mr. Mista". Niarn debuterede i eget navn med ep'en "Glenn Francisco" i 2002. Pladen gav ham respekt i hiphop miljøet, og ep'en var med til at bane for den aktuelle albumudgivelse. Og nu er en mindre Danmarks tourné også blevet en realitet.

Niarn dér


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA