Nyhed

Bliv opvarmning for Sebastian Lind

Du kan deltage i konkurrencen om at varme op for Sebastian Lind på hans kommende Danmarksturné

Musikersitet BandBase afholder i samarbejde med management- og pladeselskabet VUF og Sebastian Lind en konkurrence, der giver mulighed for at være opvarmer til musikerens koncerter på hans kommende Danmarksturné. Fristen for deltagelse i konkurrencen er 1. marts.

Sebastian Lind skal på sin første Danmarksturné nogensinde, hvilket også bliver hans eneste turné i 2011, og han søger derfor et opvarmngsband i hver af de byer han besøger. Han har i løbet af 2010 selv været opvarmer for navne som danske Mads Langer, norske Sondre Lerche, svenske Jonathan Johansson og amerikanske OneRepublic. 

Sebastian Linds selvbetitlede debutalbum udkom i 2010 på Universal Music, og Lind befinder sig rent genremæssigt i den elektroniske singer/songwriter-verden.


Har du lyst til at stå på en scene og varme op for Sebastian Lind, skal du sende en mail til [email protected] inden 1. marts. Skriv 3-5 linjer om dig selv og hvorfor netop du/i skal spille og vedhæft et link  til din bandprofil. Husk at skrive hvor (by) og hvornår (dato) du gerne vil spille.

 Konkurrencen har følgende vilkår:

- Du kan bade være et band eller solist.


- Du skal spille indie, pop, electro-pop eller singer/songwriter (eller en blanding).

- Du skal kunne optræde med dit eget materiale.

- Det er ulønnet.


- Du skal være en lokal kunstner.

- Du får scenen i 20 minutter.

- Du skal selv kunne sørge for transport.


 

Sebastian Linds turné ser sådan ud:

25. februar - Stars, Vordingborg (ingen opvarmning)


5. marts - Harders, Svendborg

10. marts - Fermaten, Herning 

11. marts - Musikhuset, Lille Sal, Aarhus 


17. marts - Huset i Magstræde, København 

18. marts - Louisiana Museum of Modern Art 

19. marts - Dexter, Odense 


24. marts - Sønderborghus, Sønderborg 

25. marts - Silkeborg, sted offentliggøres senere

26. marts - Paletten, Viborg


ANNONCE