Nyhed

Eminem producerer afdød rapper

Eminem piller ved knapperne på endnu et nyt Tupac Shakur-album

Eminem har produceret 12 sange baseret på hidtil uudgivet materiale fra hiphop-legenden Tupac Shakur. Resultatet har fået titlen "Loyal to the Game", skriver Billboard.com.

Den 14. december udkommer således det syvende album fra rapperen Tupac Shakurs siden hans død i 1996. Der er endnu ikke offentliggjort en trackliste for albummet, men Billboard.com kan bekræfte en lang række medvirkende. Det drejer sig ikke helt uventet om bl.a. 50 Cent, Jadakiss og Lloyd Banks, Nate Dogg, Obie Trice, Outlawz, Sleepy Brown, Young Buck og Ronald Isley.

Eminem har før haft fingrene nede i Tupac Shakurs sangskat. Det var i 2003 på soundtracket "Tupac Resurrection", hvor han producerede tre tracks.


Eminems eget nye album "Encore" udkommer fredag den 12. november.

Tupac forever


Eminem

ANNONCE