x

Til GAFFA.dk-læsere i Berlin: Kom gratis til Lake Placid-koncert

Til GAFFA.dk-læsere i Berlin: Kom gratis til Lake Placid-koncert

NB: Tilmeldingen til nedenstående arrangement er sluttet!

Det festlige danske powerpop-band Lake Placid har fået pæn vind i sejlene med deres debutalbum "Make More Friends" og masser af koncerter, hvor de er kendt for at give den gas og bytte instrumenter i ét væk – og nu forsøger de så lykken i Tyskland.

Onsdag d. 17. november kl. 22 spiller gruppen en showcase-koncert på spillestedet Magnet Club i Berlin, hvor flere tyske pladeselskaber har meldt deres ankomst for at se, om danskerne er til noget. Og det er de vel...

For at få lidt opbakning hjemmefra inviterer Lake Placid 10 GAFFA.dk-læsere gratis til koncerten. Det kræver dog, at du befinder dig i Berlin (hvor GAFFA.dk naturligvis har masser af læsere) eller har lyst til at tage turen dertil for egen regning, for billetten inkluderer ikke transport. Til gengæld skal du ikke ulejlige dig med at svare på et spørgsmål, du skal bare sende en mail til [email protected], hvor du skriver, at du gerne vil se dem i Berlin. De første ti, der svarer, bliver skrevet på gæstelisten, og vi sender dig et svar, når du er kommet på. Og så skal du bare sige dit navn ved indgangen. Rigtig god koncert!

Lake Placids hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA