x

Damon & Naomi udsender nyt

Damon & Naomi udsender nyt

Da Dean Wareham i 1991 forlod Galaxie 500 valgte Damon Krukowski og Naomi Yang at fortsætte det musikalske samarbejde i duoen Damon & Naomi. De har sammen udsendt syv plader, og nu er nummer otte på vej.

Det kommende album bærer titlen "False Beats And True Hearts" og kommer 9. maj, efter fire års udgivelsespause. Til indspilningerne af de ni nye sange har de blandt andet fået hjælp af Masaki Batoh fra gruppen Ghost, en gruppe som hjalp duoen med deres album "With Ghost" fra 2000.

Albummet kan forudbestilles på gruppens webside, hvor man også kan lytte til sangen "Walking Backwards", der også er at finde på det kommende album.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA