Nyhed

Illdisposed udsender nyt

Bandets 12. album hedder "There Is Light (But It's Not For Me)" og lander til april

Illdisposed kan i år fejre 20 års jubilæum, og ganske passende fejres det med et nyt album samt en lang række danske koncerter. Koncerterne afvikles i april måned, hvor bandet også vil være aktuelle med albummet "There Is Light (But It's Not For Me)".

Efter Lasse Bak i 2005 forlod bandet står frontmanden Bo Summer tilbage som eneste tilbageværende originale medlem i et band, der nu indeholder medlemmerne Jakob "Batten" Hansen (guitar), Franz "Hellboss" Gottschalk (guitar), Jonas "Kloge" Mikkelsen (bas ) og Thomas "Muskelbux" Jensen (trommer).

Bandets guitarist og sangskriver Jakob Batten producerede bandet forgående album "To Those Who Walk Behind Us", men denne gang er produktionen sket i samarbejde med Tue Madsen, som også har mixet albummet.


I forbindelse med udgivelsen af albummet er der arrangeret 13 koncerter i Danmark og Norge, hvorefter turen går videre rundt i Europa i maj. De danske datoer ser således ud:

01/04 @ Harders, Svendborg
02/04 @ Gimle, Roskilde

08/04 @ Templet, Lyngby
09/04 @ The Rock, Kbh

15/04 @ Pitstop, Kolding
16/04 @ Sønderborghus, Sønderborg

20/04 @ Det Musiske Hus, Frederikshavn

28/04 @ VoxHall, Århus
29/04 @ Tante Olga, Randers
30/04 @ Posten, Odense

Allerede nu kan man få en smagsprøve på, hvad der er i vente på bandets officielle MySpace-side, hvor "Heaven Forbid" streames.

"There Is Light (But It's Not For Me)" udkommer i Danmark mandag 4. april, og albummet udkommer i begrænset førsteoplag i digipak med eksklusivt bonusnummer med titlen "Alone".

ANNONCE