x

Hør det nye William Blakes-album

Hør det nye William Blakes-album

Seneste album fra The William Blakes udkom i september måned, og allerede nu er bandet igen aktuelle med et album, der nu kan høres i sin helhed på websiden Soundcloud. Ganske passende når nu pladetitlen er "Music Wants To Be Free".

Pladen er blevet indspillet over en uge i januar måned i et hus i Sverige, og også denne gang er indspilningerne sket sammen med producer Jon "Joshua" Schumann, der også medvirkede på forgængeren. Albummet er det fjerde på tre år fra bandet, hvis ene medlem, Kristian Leth, tidligere har kaldt det dovenskab, at nogle musikere skal bruge fire år på at lave et album.

De 13 sange på den nye plade udforsker ifølge gruppen selv nye sider af bandets udtryk og rangerer fra guitarrock i "Wasted Years" over folk-pop i "School Yard" til regulær dancepop i "The Light (Plane To Spain)". Disse sange og resten af albummet kan nu høres hos Soundcloud, og fra mandag den 28. februar kan man også investere i "Music Wants To Be Free" i pladebutikkerne.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA