x

Rasmus Walter giver releasekoncert

Rasmus Walter giver releasekoncert

Som GAFFA tidligere på måneden skrev, udgiver Rasmus Walter sit selvbetitilede, dansksprogede solodebutalbum i begyndelsen af april. I forbindelse med det giver han en intim releasekoncert 7. april på Jazzhouse i København.

I knapt et årti har man kunne opleve Rasmus Walter som frontmand i det danske band Grand Avenue, som sangeren og sangskriveren har udgivet fire studiealbums med.

Bandet holder nu en mindre pause, mens Rasmus Walter arbejder på sit soloprojekt, som han i slutningen af 2010 var i studiet for at indspille sammen med Martin Sahl og Martin Sandberg, der til daglig udgør rytmegruppen i Vinnie Who. Det dansksprogede album er produceret af Rasmus Walter selv og gæstes af bl.a. Silas Bjerregaard fra Turboweekend og sangerinden Julie Maria.

Førstesinglen "Dybt Vand" er allerede udkommet, og man kan se videoen til singlen her.

Inden Rasmus Walter giver releasekoncert, kan man opleve ham på de danske spillesteder i marts måned, hvor han vil være support for Søren Huss. 

Koncerterne finder sted her:

03.03.2011: Nyborg Kino, Nyborg – UDSOLGT

04.03.2011: Kulisselageret, Horsens - køb billetter via GAFFA Live.

05.03.2011: Sønderborghus, Sønderborg - køb billetter via GAFFA Live.

10..03.2011: Toldkammeret, Helsingør - Køb billetter via GAFFA Live.

11.03.2011: Teaterbygningen, Køge - Køb billetter via GAFFA Live.

12.03.2011: Gimle, Roskilde - køb billetter via GAFFA Live.

17.03.2011: Vega, København - køb billetter via GAFFA Live. 

18.03.2011: Fermaten, Herning - køb billetter via GAFFA Live.

19.03.2011: Godset, Kolding - køb billetter via GAFFA Live.

24.03.2011: Vershuset, Næstved - køb billetter via GAFFA Live.

25.03.2011: Forbrændingen, Albertslund - køb billetter via GAFFA Live.

26.03.2011: Viften, Rødovre - køb billetter via GAFFA Live.

Releasekoncerten finder sted den 7. april kl. 21.00 på Jazzhouse i København.

Billetter til koncerten bliver sat til salg mandag den 28. februar kl. 10.00 via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA