x

Tivoli offentliggør årets musikprogram

Tivoli offentliggør årets musikprogram

Foråret er omsider er kommet til landet, og det betyder blandt andet, at vi inden længe kan begynde at nyde koncerter under åben himmel. I den forbindelse har Tivoli netop offentliggjort årets musikprogram for udendørs koncertrækkerne Fredagsrock og Fredagsspot samt den ny indendørs koncertrække Glassalen Live.

Tivoli har nemlig ændret den musikalske profil en smule, så Fredagsrock i år har fået mere fokus på rock og de yngre talenter, Fredagsspot vender tilbage som scene for nye navne, store internationale kunstnere kigger forbi gennem sommeren, og så kan Tivoli præsentere et nyt tiltag, Glassalen Live, hvor Tivoli i sensommeren præsenterer en ny koncertrække med nogle af Danmarks mest kendte navne i Glassalen.
 
Fredagsrock
Fredagsrock byder i år på 29 navne i 23 koncerter med fortrinsvis yngre og/eller rockorienterede navne som Vinnie Who, Fallulah, Kellermensch, The Rumour Said Fire, The Floor Is Made Of Lava og Lucy Love. Samtidig er Skandinavien solidt repræsenteret i form af svenske Roxette (som allerede er offentliggjort), Erik Hassle og Melissa Horn, færøske Teitur og norske Kaizers Orchestra, ligesom sydafrikansk-israelske Yoav lægger vejen forbi. Traditionen tro byder programmet dog også på større danske navne, i år blandt andre Sort Sol (billedet), de tilbagevendte Saybia og Den Gale Pose, Nik & Jay, Infernal, Aqua, Tina Dickow, L.O.C. og Savage Rose. Vanen tro finder Fredagsrock sted hver fredag kl. 22:00 med start 22. april.
 
Glassalen Live
Fredagsrock-programmet har som sagt fokus på rocken og de yngre navne. Derfor har Tivoli givet en række af dansk musiks mere etablerede artister en anden scene at træde op på, nemlig Glassalen. I august og september 2011 præsenterer Tivoli rytmiske koncerter i Glassalen, der i sin over 60-årige historie har lagt scene til lidt af hvert og i de senere i år primært har budt på teater og jazz. Nu gælder det så den rytmiske musik, tilsat seks stand up comedy-aftener.

I "Glassalen Live" kan man opleve intime koncerter med alt fra Outlandish og Anne Linnet til The Storm og Kasper Winding, og man kan blive underholdt af et bredt udvalg af danske stand up'ere. Glassalen Live åbnes torsdag den 4. august med en standup-aften med Ruben Søltoft, Tobias Dybvad og Omar Marzouk, og dagen efter indtager The Storm den fornemme sal.
 
Fredagsspot
En håndfuld fredage i løbet af sæsonen vil der være Fredagsspot som opvarmning til Fredagsrock. Hovednavnet har fået lov at vælge en opvarmnings-kunstner, som åbner aftenen klokken 22:00, hvorefter hovednavnet går på kl. 22:30. Spotscenen er en måde at sætte fokus på de nyere navne i dansk musik, der får mulighed for at spille på en stor scene for et stort publikum midt i København.
 
Store, internationale navne
Tivoli lægger også i år scene til store, internationale kunstnere med en mangeårig karriere og en lang række af hits bag sig. Første navn, som allerede blev offentliggjort i februar, er Joe Cocker, der spiller den 2. august. Flere kunstnere vil blive offentliggjort senere.

Koncerterne under Fredagsrock og Fredagsspot er gratis for Tivolis gæster. Ved koncerterne med Aqua, Roxette og Nik & Jay vil det dog være muligt at købe særlige indercirkelbilletter, så man kan komme helt tæt på scenen. Billetter til Glassalen kan købes fra og med torsdag den 10. marts i Tivolis Billetsalg og på Billetlugen.dk 

Programmet ser ud som følger:

Fredagsrock:

22. april   Pretty Maids
29. april   Fallulah + Vinnie Who + Lucy Love
06. maj    Burhan G + Thomas Holm
13. maj    Erik Hassle
20. maj    The Floor Is Made Of Lava + Kellermensch
27. maj    Infernal
03. juni    Suspekt
10. juni    Teitur + Melissa Horn
17. juni    Aqua *
24. juni    Saybia + The Rumour Said Fire
01. juli     Chris Minh Doky
08. juli     Den Gale Pose
15. juli     Savage Rose
22. juli     Roxette *
29. juli     Tina Dickow
05. august    Mikael Simpson
12. august    Kaizers Orchestra
19. august    Mads Langer
26. august    Yoav
02. september    Nik & Jay *
09. september    Sort Sol
16. september    L.O.C.
23. september    Michael Falch & Boat Man Love

* Der er indercirkel til disse koncerter. Indercirkelbilletterne vil blive sat i salg den 21. marts kl. 10:00.

Glassalen Live   

04. august    Stand Up (Rune Søltoft, Tobias Dybvad og Omar Marzouk)
05. august    The Storm
06. august    Søs Fenger
11. august    Stand Up (Jesper Juhl, Dan Andersen og Thomas Hartmann)
12. august    Susanne Sundfør
13. august    Sing Sing Sing
18. august    Stand Up (Thomas Warberg, Geo, Mikael Wulff)
19. august    Anne Linnet
25. august    Stand Up (Elias Ehlers, Carsten Eskelund, Christian Fuhlendorff)
26. august    Kasper Winding
27. august    Lis Sørensen
01. september    Stand Up (Martin Høgsted, Jacob Wilson, Simon Talbot)
02. september    Outlandish
04. september    Moonjam
08. september    Stand Up (Michael Schøt, Brian Mørk, Lasse Rimmer)
22. september-01. oktober Thomas Helmig        
    


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA