Nyhed

Springsteen-bootleg udsendes på dobbeltalbum

36 år gamle koncertoptagelser med The Boss ser offentlighedens lys til april

Tidligere skulle man henvende sig hos mere lyssky steder af cyberspace for at få fingrene i The Boss' legendariske koncert fra The Main Point i Philadelphia i februar 1975, men det er snart slut. Mandag 18. april udkommer de nu 36 år gamle bootleg-optagelser nemlig som et dobbeltalbum, der har fået den nærliggende titel "Live At The Main Point".

På pladen finder man blandt andet senere så udødelige Bruce Springsteen-klassikere som "Incident On 57th Street", "Born To Run" og "Jungleland", ligesom optagelserne i almindelighed er en fremragende mulighed for at høre Springsteen i levende live anno netop mesterværket "Born To Run", der udkom senere samme år.

Tracklisten til "Live At The Main Point" ser ud som følger:

Disk 1:
Intro
Incident On 57th Street
Mountain Of Love
Born To Run
The E Street Shuffle
Wings For Wheels (Thunder Road)
I Want You
Spirit In The Night
She's The One
Growin Up
It's Hard To Be A Saint In The City
Jungleland

Disk 2:
Kittys Back
New York City Serenade
Rosalita (Come Out Tonight)
4th Of July, Asbury Park
A Love So Fine / Shout
For You Back In The USA


ANNONCE