Nyhed

A Friend In London giver danske koncerter

Melodi Grand Prix-vinderne slår et smut forbi Amager Bio og Musikhuset Aarhus til april

Forleden kunne A Friend In London lade sig hylde som dette års vindere af Dansk Melodi Grand Prix, og om kort tid kan nyklækkede fans af de unge pop/rock-knægte genhøre den højtsvungne vindersang, "New Tomorrow", når bandet giver to danske koncerter i næste måned.

Onsdag 13. april står først Amager Bio for skud, og tre dage senere, lørdag 16. april, indtager A Friend In London så Rytmisk Sal i Musikhuset Aarhus.

Siden grand prix-sejren forrige lørdag har kvartetten toppet såvel iTunes' hjemlige download-hitliste som Airplay-charten, og i øjeblikket er gruppen at finde i Canada, hvor de netop er draget på en mindre turné i håbet om at slå deres navn fast på det nordamerikanske kontinent.

Billetter til A Friend In Londons to danske koncerter kan købes via GAFFA Live.

Amager Bio, København
Onsdag 13. april kl. 20:00

Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal
Lørdag 16. april kl. 20:00

GAFFAs Den Gale Pen mødte for nylig A Friend In London til et ganske kontant interview, som du kan læse her.

ANNONCE