x

SuperCharger er klar med ny plade

SuperCharger er klar med ny plade

I forbindelse med udgivelsen af deres 2. album, har SuperCharger valgt at give fans, og andre interesserede, mulighed for at lytte til albummet i sin helhed, inden den udgives den 21. marts. I forbindelse med dette inviterer bandet til releaseparty på Bakken i Kødbyen i København. 

SuperCharger forklarer om udgivelsen:

"Det giver jo meget god mening, at vi præsenterer vores musik og den nye plade i forbindelse med releasen. Man maler jo heller ikke et maleri, og kun afslører 10% af billedet, og satser på at folk er helt tosset med det. Vores grundlag er dog, at vi starter DK tour d. 31 marts og april måned ud, og hvis folk i den forbindelse har lyttet på pladen først, så har de ikke nogen undskyldning for ikke at kunne synge med på omkvædene! Vi skal ud og holde fest på spillestederne og vi gør altid et stort nummer ud af at publikum er ligeså meget en del af koncerten, som vi selv er! Det skal sgu ikke være én-vejs kommunikation når SuperCharger er i byen…" 

Der er også lagt op til fest, når bandet holder releaseparty. Alle fremmødte vil blive budt på øl og Jägermeister, og bandet vil spille en kort, men anderledes live-koncert.

Det nye album, der går under titlen "That's How We Roll", vil kunne streames gratis via bandets hjemmeside fra i dag 16. marts og frem til søndag 27. marts. Pladen indeholder 12 nye numre, der blandt andet tæller "Heart On Overdrive", "Rise And Fall", "You Disgust Me" og "Mrs. Ferguson".

Førstesinglen til "That's How We Roll", "Are You Satisfied", er allerede udkommet og kan blandt andet købes via iTunes. Man kan også lytte til den her.  

SuperChargers releaseparty finder sted på fredag 18. marts på Bakken i Kødbyen i København.

Du kan også opleve bandet live til følgende koncerter:

Den 31/3 - Torvegade 11, Esbjerg

Den 1/4 – Posten, Odense

Den 2/4 - Det Bruunske Pakhus, Fredericia 

Den 9/4 – Café von Hatten, Randers

Den 14/4 - Sønderborghus, Sønderborg 

Den 15/4 – Musikcaféen, Aarhus

Den 16/4 – Vega, København

Den 21/4 - Kulisselageret, Horsens 

Køb billetter til koncerterne via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA