x

New York Post roser nyt dansk navn

New York Post roser nyt dansk navn

"Flashback Tears" er det stort set ukendte nye danske navn I Am Noxious' første single, som er blevet udvalgt af New York Post som en af de 20 sange, man skal høre dette forår sammen med navne som Oh Land, Aqua, Lykke Li og Joan As Police Woman.

Det er bloggeren Ryan Brockington, der har opdaget "Flashback Tears", og på New York Posts hjemmeside skriver han om singlen:

"Med hvert beat, der lyder, som om det er undsluppet en 80'er Brat Pack-film, lyder dette nummer som at snave med Molly Ringwald".

Singlen udkom den 21. februar i år, og kan for tiden høres på P3. Desuden kommer der et debutalbum senere på året, som er udgivet på pladeselskabet Tigersprings underskab EasyTiger, der også udgiver navne som Coco Moon og Panamah.

I Am Noxious er et enmands-elektropopband, der, som det fremgår af billedet, holder en noget lav profil.

Se videoen til "Flashback Tears" på GAFFA TV

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA