Nyhed

Djurs Bluesland rykker teltpælene op

Efter 23 år på Djursland flytter den bluesbaserede festival til Smilets By

Siden 1988 har bluesfestivalen Djurs Bluesland – som navnet antyder – holdt til på Jyllands næsetip, men de djurske aner er snart et overstået kapitel.

I år har festivalen således besluttet at rykke teltpælene op og flytte til Aarhus, hvor Vestergade 58 og Train lægger lokaler til den 12. udgave af Djurs Bluesland 6. og 7. maj.

Programmet bliver med arrangørernes egne ord et "overflødighedshorn af varieret og medlevende musik", og man vil blandt andet kunne opleve markante blues-ambassadører som Kenny Neal, Earl Thomas og Nick Moss på festivalen.

Derudover gæstes Djurs Bluesland også af: Larry Garner, Sven Zetterberg, John Németh, Kai Strauss, Jes Holtsø, Franck White, Diz "Honeybear" Watson, Ronni Busack-Boysen og Bob Teague.

Billetter kan købes via GAFFA Live.

ANNONCE