x

Nyt Moby-album undervejs

Nyt Moby-album undervejs

Så er der nye toner undervejs fra multimusikeren Moby. Det er således blevet offentliggjort, at en førstesingle vil være i butikkerne allerede d. 28. februar efterfulgt af et nyt album med titlen ”Hotel”, som vil blive udgivet d. 14. marts.

Albummet, der bliver Mobys sjette ordinære album, er blevet optaget og mikset i løbet af 2004 i Mobys egen lejlighed samt Electric Lady Studios og Loho Studios på Manhattan. Albummet skulle endnu en gang byde på et sammenrend af stilarter med alt fra stille instrumentale numre over det storladne til den opløftende disco.

Moby synger selv på ti af de i alt fjorten numre på albummet, og de sidste fire numre vil bestå af to instrumentale numre og to duetter. I modsætning til tidligere vil der ikke være nogen samplinger af vokal på albummet.

Moby har selv spillet samtlige instrumenter på albummet med undtagelse af live-trommer, der er spillet af Scott Frassetto, og desuden har han også selv produceret musikken.

Se Mobys hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA