Nyhed

Mercury Rev med nyt album og DK-koncert

Nyt album d. 24. januar efterfulgt af en koncert i Amager Bio d. 15. marts - billetsalget starter fredag d. 26. november

Efter just at have varmet op for den mesterlige mørkemand Nick Cave i Falconer Salen er Mercury Rev klar til et nyt solo-gig i Danmark. Mercury Rev stiller således d. 15. marts op i stærkeste opstilling i Amager Bio, hvor bandet tidligere har vakt stor glæde. Et nummer fra en optagelse af bandets sidste koncert i Amager Bio, som fandt sted tilbage i 1998, blev tilmed inkluderet på en genudgivelse af bandets seneste albummet ”All Is Dream” fra 2001.

Billetsalget til koncerten starter fredag d. 26. november på www.amagerbio.dk og www.billetnet.dk.

Koncerten kommer i forlængelse af udgivelsen af bandets nye album, der kommer på gaden d. 24. januar. Albummet, der bliver det syvende i rækken af studiealbums fra Mercury Rev, har fået titlen ”The Secret Migration” og vil i alt rumme 13 nye numre.


Se bandets hjemmeside her!


ANNONCE