x

L.O.C. er nummer et

L.O.C. er nummer et

Succesen fortsætter for L.O.C., der i denne uge går direkte ind på en førsteplads på den danske albumhitliste med sit femte soloalbum, der ved samme lejlighed har solgt så meget i den første uge, at han får en guldplade med i købet.

Han ryger ind foran opsamlingen med grand prix-hits og Agnes Obel, der sammen med Flemming "Bamse" Jørgensen og Oh Land udgør top fem i denne uge. Oh Land har dermed bevæget sig fra ind i top fem fra en 32. plads, som hun debuterede på før pladen kom i officielt salg.

Ud over L.O.C. er der en enkelt nyhed i top ti i denne uge, og den kommer fra hovedpersonerne i tv-programmet Toppen Af Poppen, hvis musikalske udspil lander på en tiendeplads på hitlisten i denne uge.

Herefter er det lidt sløjt med nyhederne, men der er dog to at finde på den nederste halvdel af hitlisten. De kommer fra henholdsvis Hanne Boel, der er aktuel på en 24. plads med albummet "The Shining Of Things", og på en 33. plads debuterer bandet The Vaccines med deres album "What Did You Expect From The Vaccines?".

Se hele ugens hitliste hos Hitlisten.nu.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA