Nyhed

The Interbeing udgiver debutalbum

Det danske tech-metalband har skrevet kontrakt med metalselskabet Mighty Music, hvorfra de udgiver deres debutalbum, som er på gaden senere på foråret

Københavnske The Interbeeing er klar med deres debutudgivelse, "Edge of the Obscure". Albummet udkommer til maj og bliver fejret med en releasefest på Stengade 30 i København, hvor The Interbeing vil give koncert sammen med det århusianske hardrock-band Boil, og hvor man kan købe det nye album. 

The Interbeing tog sin begyndelse i 2006, og allerede i 2008 fik bandet en nominering til "Årets Talent" ved Danish Metal Awards med demo'en "Perceptual Confusion", samt en kåring som "Ugens Band" på Bandbase.dk. Nu er de endelig klar med en fuldlængdedebut, der i en pressemeddelelse bliver beskrevet således:

"Debutalbummet "Edge of the Obscure" markerer The Interbeing som et veldefineret og visionært band, og lyden på pladen omfatter et synkoperet og polyrytmisk univers med melodiske aspekter og dystre elektroniske lydbilleder. Tight, aggressivt, melodisk og atmosfærisk er nøglebegreberne. Lyden går hånd i hånd med teksterne, der kredser om et fiktivt indre væsen, som navnet The Interbeing er baseret på. Man følger dette væsen gennem dystopiske og distinkte verdener for til sidst at nå frem til kanten af det obskure".


Også 2010 har budt på sejre til metalbandet – de har både vundet prisen som "Bedste Metal Act" ved Underground Music Awards og Royal Metal Grand Prix.

"Edge of the Obscure" er på gaden i Danmark mandag den 2. maj, og man kan tilmelde sig releasefesten, der finder sted den 30. april, her.

Desuden udkommer "Edge of the Obscure" i resten af Europa til august, hvilket følges op med en europæisk turné i efteråret 2011. 


Inden da, kan The Interbeing opleves live i Danmark her.

Den 1. april - Royal Metal Fest 2011

Den 2. april - Paramount, Roskilde


Den 29. april - Bremen, København (Underground Music Awards)

Den 30.  april - Stengade 30, København ("Edge of the Obscure" releasefest)

Den 20. april - Kansas City, Odense


Hør en smagsprøve på albummet på youtube.

ANNONCE