x

Cutfather dømt for brud på ophavsretsloven

Cutfather dømt for brud på ophavsretsloven

Produceren og X Factor-dommeren Cutfather, også kendt som Mich Hedin Hansen, er blevet dømt for brud på ophavsretsloven, skriver bt.dk. Det drejer sig om den instrumentale master på Christine Miltons hit "Superstar" fra 2003, som Cutfather med partneren og sangskriveren Joe Belmaati angiveligt har brugt i den engelske sangerinde Jamelias nærmest identiske sang "Superstar".

Makkerparret Cutfather og Belmaati har tilsyneladende ikke haft rettighederne til masteren, og har dermed krænket ophavsretholderen Metronome, som altså har sagsøgt de to og fået medhold. Cutfather har endnu ikke udtalt sig i sagen, men forventes ifølge BT at forholde sig til dommen i løbet af torsdagen.

Cutfather har produceret og/eller skrevet sange siden starten af 90'erne, og har arbejdet med store navne som blandt andre Kylie Minogue, Ace of Base, Santana, Christina Aguilera og Robyn. 

Cutfathers advokat Gregers Lauridsen siger dog, at der ikke er brugt den samme instrumentale master på de to numre, men at den instrumentale del på Jamelias sang er "ny". De interesserede kan sammenligne Christina Miltons "Superstar" med Jamelias "Superstar" her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA