Intet show grundet personlige årsager. Billetter refunderes af Billetlugen. Formodentlig ny koncert i 2005.
De amerikanske retro-sydstatsrockere Kings Of Leon, aktuelle med deres andet album "Aha Shake Heartbreak", må med stor beklagelse meddele, at de aflyser deres koncert på lørdag i Store Vega i København. Desværre er bandet grundet "personlige årsager", som det hedder, blevet
nødsaget til at udskyde deres afrejse fra USA, hvilket kolliderer med den danske showdato.
Kings Of Leon håber at kunne annoncere en ny koncert i Danmark i 2005. Da der p.t. ikke foreligger en ny dato, skal billetter købt til d.4.12.2004 dog refunderes ved at sende dem til: Billetlugen, Øster Alle 42, 2. sal, 2100 København Ø inkl. reg nr. samt kontonummer til brug for bankoverførsel.
Som et plaster på såret afholder GAFFA.dk i øvrigt i allernærmeste fremtid en konkurrence om cd'er og T-shirts med Kings Of Leon.