x

Ny udgivelse fra Beyoncé om få måneder

Ny udgivelse fra Beyoncé om få måneder

Sangerinden, skuespilleren og ikonet Beyoncé har angiveligt arbejdet på sin fjerde albumudgivelse siden november 2010. Hun planlægger, at udgivelsen skal falde sammen med sangerindens optræden på årets Glastonbury festival søndag den 26. juni, efterfulgt af en verdensturné, skriver NME.com.

Den 29-årige Beyoncé Knowles, eller blot Beyoncé behøver ingen introduktion. Hendes seneste skive fra 2008 "I Am... Sasha Fierce" har solgt omkring 6 millioner eksemplarer på verdensplan, og vandt samtidig 6 Grammy-awards. Den blev sangerindens tredje album i rap til at ramme nummer 1 på den amerikanske albumhitliste Billboard 200. GAFFAs anmelder Sohail Hassan uddelte dog kun 2 stjerner for pladen, med ordene:

"Beyoncé har været med at skrive samtlige numre på dette navlepillende "dobbelt-album" og altså gravet dybt for at give os begge sider af sin komplekse personlighed. Resultatet er det ringeste udspil fra både Beyoncé og Sasha til dato."

Beyoncés far Matthew Knowles har været hendes manager siden Destiny's Child-dagene, men det samarbejde er blevet afsluttet ved udgangen af marts. Der er med andre ord lagt op til nye toner i Beyoncés univers.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA