x

Roskilde klar med flere Pavilion Junior-navne

Roskilde klar med flere Pavilion Junior-navne

I går offentliggjorde Roskilde Festival de første fire navne på Pavilion Junior, og nu er arrangørerne klar med yderligere to bands til festivalens mindste scene.

Denne gang er der tale om to norske acts i form af punksekstetten Honningbarna (billedet) og discoduoen Tôg.

Førstnævnte har – som så mange andre bands i hjemlandet – fået de norske anmeldere til at hive de store gloser frem om gruppens uortodokse 70'er-punk, der iblandet orgel- og cellotoner netop er udmøntet i Honningbarnas første ep.

Tôg trækker efter eget udsagn på inspirationer fra diverse horror- og westernfilm, men der høres også reminiscenser af new wave og italiensk disco i duoens dansevenlige popmusik, som sidste år resulterede i et gedigent sommerhit, "Sansen", i Norge. Debutalbummet skulle også være lige på trapperne.

Med tilføjelserne af Honningbarna og Tôg ser det foreløbige program til warm up-dagene, som begynder 26. juni, på Pavilion Junior således ud: Hammonds, Harrington & Destroy, De Høje Hæle, Trust og Undergang. I morgen offentliggør festivalen efter planen flere Pavilion Junior-bands – denne gang fra Island og Grønland.

Køb billetter til Roskilde Festival via GAFFA Live 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA