Nyhed

Marie Fisker udgiver andres coverversioner

Sangskriverens kommende single kommer med tre coverversioner af hendes sange lavet af andre artister

Hvis man har investeret i The Postal Service-singlen "Such Great Heights", så har man fået to sange med i købet, hvor henholdsvis Iron & Wine og The Shins fortolker duoens materiale. Den stikker Marie Fisker nu ved at lade tre danske navne fortolke hendes materiale, og resultatet kommer sammen med en ny sang skrevet og spillet af sangskriveren selv på ep'en "Mirror Mirror Mirror Mirror".

Ep'en følger op på albumudgivelsen "Ghost Of Love" fra 2009, men i stedet for at smide en masse remix i nakken på det nye nummer har Marie Fisker allieret sig med The Raveonettes, Chimes & Bells og Anders Mathiasen fra Murder, der alle har fortolket et nummer af Marie Fisker. Resultatet kan høres på den kommende ep, der udsendes 2. maj.

På ep'en finder man følgende sange:


Marie Fisker: "Mirror Mirror"
The Raveonettes: "Ghost of Love"
Chimes and Bells: "City Lies"
Anders Mathiasen: "Hold On To This For A While"

Udgivelsen følges op med en række koncerter, og Marie Fisker kan opleves på følgende datoer:

13. maj - Musikhuzet, Rønne
14. maj - KB18, København (support: Anders Mathiasen)
15. maj - Studenterhus Odense
28. maj - SPOT Festival


ANNONCE