Nyhed

Oppenheimers Eftermiddag åbner op for ansøgninger

Den aarhusianske endagsfestival søger bands til Oppenheimers Eftermiddag 2011

Det er efterhånden 11 år siden, Oppenheimers Eftermiddag præsenterede det første kuld talenter fra det hjemlige musikalske vækstlag, og i år bliver ingen undtagelse.

Den aarhusianske endags-branchefestival har netop således åbnet op for ansøgninger til Oppenheimers Eftermiddags 2011, som finder sted lørdag 20. august på Voxhall.

Her vil seks upcoming-navne atter få mulighed for at vise sig frem over for publikum, pressen og musikbranchen, hvoraf repræsentanter fra sidstnævnte udvælger de seks navne, som får lov at spille på festivalen.

Under udvælgelsen vægtes kommercielt potentiale lige så højt som eksempelvis originalitet og kunstnerisk integritet, og ifølge arrangørerne tilgodeses også kunstnere, der ikke i forvejen har væsentlige plade- og/eller booking/management-kontrakter.

De seks navne kan se frem til at følge i hælene på en imponerende række af bands, som tidligere har spillet til Oppenheimers Eftermiddag – fra Tiger Tunes og The Blue Van til Dúné og Ginger Ninja (billedet).

Mere information om arrangementet og selve ansøgningsprocessen kan findes på www.oppenheimer.dk

ANNONCE