x

Nominerede til P3 Guld offentliggjort

Nominerede til P3 Guld offentliggjort

De nominerede til prisuddelingen P3 Guld er nu offentliggjort. P3 Guld-priserne går til nyere danske kunstnere, der har markeret sig på kanalen i det forgangne år, og priserne uddeles ved en fest i Radiohuset 14. januar, hvor der er liveoptræden ved Saybia, Nephew, Johnny Deluxe, Peter Sommer, D-A-D (der udgiver nyt album til foråret), Niarn, PowerSolo, L.O.C., Karen, Nobody Beats The Beats og en "vild overraskelse".

De nominerede er flg.:
P3-Prisen:
Sterling
Peter Sommer
Niarn
Burhan G.
PowerSolo
P3’s fornemste pris gives til en solist eller et band, som ifølge P3 har imponeret, og som kan blive dansk musiks næste store stjerne. Derfor giver P3 en påskønnelse i form af 100.000 kr. Prisen gik i 2001 til Saybia, i 2002 til Swan Lee og sidste år til Baby Woodrose.

P3 Kunstneren:
Kashmir
Saybia
Tim Christensen
Swan Lee
Jokeren
P3s hyldest til en solist eller et band, som gentagne gange har taget både P3 og Danmark med storm - og som har gjort det igen i 2004.

P3 Lytterhittet:
Nephew – "Movie Klip"
Juncker – "Mogens og Karen"
The Loft – "City of Dreams"
Swan Lee – "I Don't Mind"
Tue West – "En Sang Om Kærlighed"
P3-lytternes favorit, udvalgt blandt de højest placerede danske numre på hitlisterne.

P3 Gennembruddet:
Johnny De Luxe
Tue West
Nephew
Burhan G
Blue Foundation
Årets nye stjerner, som i 2004 har fyldt øregangene, æteren og tv-skærmene med deres hit.

P3 Respekten:
Niarn
Skanderborg 25
Karen
Nik og Jay
Thomas Troelsen
P3’s dybe buk til et band eller en solist, som fortjener ros for sit modige statement eller ekstraordinære indsats.

P3 Eksperimentet:
Hysterio
Ikseltaschel
Michael Simpson
Nobody Beats The Beats
Anders Trentemøller
P3s pris til de musikalsk nytænkende, det være sig med sprog, udtryk, genrer eller teknik.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA