x

45.000 fulgte Roskildes pressemøde

45.000 fulgte Roskildes pressemøde

Roskilde Festival havde tirsdag 12. april inviteret til pressemøde, hvor de afslørede plakaten for årets festival. Men for første gang kunne man følge med hjemmefra, da festivalen i år streamede pressemødet direkte på nettet. Det benyttede 45.000 interesserede sig af.

Ifølge en pressemeddelelse var der 45.000 potentielle festivalgæster fra 89 lande, der fulgte med, da Rikke Øxner kunne afsløre, at The Strokes og Arctic Monkeys var blevet tilføjet blandt hovednavnene. De fulgte med enten på festivalens eget live-site eller via de otte danske medier inklusive GAFFA.dk, de fem norske eller to svenske inklusive GAFFA.se, der havde valgt at vise pressemødet.

Der havde desuden været omkring 85.000 besøgende på festivalens webside tirsdag, hvilket ifølge pressemeddelelsen "var ved at tage pusten fra hjemmesiden".

Her fremgår det også, at det "går fint" med billetsalget til årets festival, og arrangørerne fremhæver at de nu kan melde udsolgt for camping-billetter til H&M Reboot Camp, der er festivalens forkælelses-camp-område.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA