Nyhed

Mötley Crüe og Tommy Lee genforenes

Det hedengangne metalband genopstår fra de døde med verdensturné og greatest hits-album med flere nye numre

Det måtte jo ske før eller siden, og nu er det altså en realitet. Mötley Crüe er genopstået fra de dødes rækker, og det i den oprindelige formation med Tommy Lee tilbage på trommer.

Bandet havde stor succes i 80’erne, hvor de konstant skabte overskrifter med deres evigt eskalerende forbrug af stoffer og utallige sex-eskapader. Siden har det dog knebet gevaldigt, selv om Tommy Lees turbulente ægteskab med den barmfagre Pamela Anderson har sikret ham masser af plads på de kulørte sider i alverdens tabloidblade.

Men nu er det hårdtrockende glam-band altså tilbage med et dobbelt greatest hits-album, der også vil indeholde tre nye numre. Albummet har fået titlen ”Red White And Crüe”.


Motley Crüe følger op på albummet med en ekstensiv verdensturné, der ifølge eb.dk indledes med hele 60 koncerter rundt om i Nordamerika.

Se bandets hjemmeside her!


ANNONCE