x

LCD Soundsystem udsender dvd

LCD Soundsystem udsender dvd

LCD Soundsystem spillede 2. april den sidste koncert, og den fandt sted i Madison Square Garden i New York. Nu er det kommet frem, at der var kamerahold tilstede, der optog det hele, og resultatet skal nu udgives på dvd.

Afsløringen kom via Facebook, hvor Murphy fortæller, at optagelserne er i meget bedre kvalitet end den streamede version, man kunne se på nettet, og at han selv vil sætte sig ned og mikse lyden.

Inden koncerten i Madison Square Garden spillede bandet fire koncerter på spillestedet Terminal 5, der varmede op til det store afslutningsshow, og i dagene op til disse koncerter gik koncertbilletterne for op til $1500 på sortbørsen.

Det sidste show var da også spektakulært med masser af overraskelser, covernumre og en særlig optræden af Arcade Fire på nummeret "North American Scum". Koncerten blev afsluttet med sangen "New York, I Love You But You're Bringing Me Down", og hvordan det hele blev afviklet vil man kunne se, når James Murphy får færdiggjort den kommende dvd-udgivelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA