x

Pato synger på dansk

Pato synger på dansk

I de senere år har man kunnet høre Pato Siebenhaar sammen med Ane Trolle eller i White Pony, men nu vender han tilbage til solokarrieren. Det bliver dog ikke på engelsk som på pladen "Music For Early Birds & Nighthawks", men for første gang bliver det på dansk.

Meddelelsen kommer i et klip på YouTube, hvor det fremgår at Pato i dag 18. april har underskrevet en pladekontrakt med EMI Danmark, hvilket betyder at han inden længe kan udsende albummet "Ca. Lige Her". Via Twitter har Pato også smidt et billede, hvor han underskriver kontrakten.

Sidste sommer var Pato aktuel med mixtapet "Black Cheese Mixxtape Vol. 1", der skulle fungere som en optakt til to soloudgivelser med titlerne "808 Punk Rock" og "Return Of The Nighthawk". Men noget kunne nu tyde på, at de to udgivelser enten er droppet eller lagt i skuffen. I hvert fald er det nu et helt tredje album, der inden længe vil komme ud som den officielle opfølger til "Music For Early Birds & Nighthawks" fra 2006.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA