x

Fastpoholmen udgiver album

Fastpoholmen udgiver album

I forbindelse med Fastpoholmens optræden på Spot og Roskilde Festival til sommer, udsender svenskerne debutalbummet, "En Stund", officielt og kommercielt i Danmark til maj. 

Fastpoholmen består af fætter og kusine, Adam og Dawn Fastholm, og musikken på deres svensksprogede album bliver i en pressemeddelelse beskrevet som "skovreggae", og "en hyldest til livet og kærligheden, men også en problematisering over manglen på samme i en travl og forjaget verden".

Albummets trackliste tæller blandt andet "Himlen", "Min Kära" og "Solen Har Gått Ner", og "Himlen" har allerede ligget på toppen af P3's "Elektriske Barometer" i 9 uger.

"En Stund" udkommer i Danmark mandag den 23. maj på Free Kids Records via Target Distribution.

Oplev Fastpoholmen på Spot Festival, der afvikles den 27.-28. maj eller på Roskilde Festival, hvor bandet kan opleves på Pavilion Junior i warm-up perioden. 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA