x

Sex, drugs and Sony Music

Sex, drugs and Sony Music

Ifølge Musikeren.dk fortryder og beklager Sony BMG den reklame, som de indrykkede i denne måneds udgave af Gaffa. Reklamen viser under overskriften ”Sex, Drugs and Rock ’n’ Roll” en række cd’er med bands som Pearl Jam, Korn, Creed, Evanescence, Good Charlotte og Manic Street Preachers sammen med et spejl ved fire baner kokain, et barberblad, en sammenrullet hundredkroneseddel og et brugt kondom. En gennemskuelig symbolik, må man sige.

”Det er meget, meget uheldigt. Vi ønsker ikke at antyde, at danske musikere eller de afbildede bands tager stoffer,” udtaler den netop tiltrådte direktør for Sony BMG, Henrik Daldorph, til Musikeren.

”Annonce-ideen bygger på et gammelt Ian Dury-citat og udtrykket "sex, drugs and rock’n’roll". Men den er ikke ordentlig gennemtænkt,” konkluderer Daldorph, og det kan der da vist være noget om.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA