x

Bandbase inviterer til legatfest

Bandbase inviterer til legatfest

I sidste uge blev den tidligere MGP-deltager Morten Fillipsen kåret som vinder af BandBase Legatet 2011 for sit nuværende musikalske virke under aliasset In Memoirs.

Selve legatfesten finder imidlertid først sted på lørdag, hvor In Memoirs vil kunne opleves side om side med navne som The New Spring, Death Valley Sleepers, The Kites og sidste års vindere af BandBase-legatet, Eumig & Chinon, i Huset i Magstræde.

Også de to frontmænd i henholdsvis Figurines og The Kissaway Trail, Christian Hjelm og Thomas Fagerlund, kigger forbi festen for at optræde sammen.

Dørene til arrangementet åbner klokken 19.00, og det koster 50 kroner at deltage i festivitasen. Det fulde program for aftenen ser således ud:

19.30: The New Spring (solo/akustisk)
20.30: In Memoirs
21.30: Death Valley Sleepers
22.30: Christian Hjelm (Figurines) & Thomas Fagerlund (The Kissaway Trail)
23.30: The Kites
24.10: Eumig & Chinon (dj-sæt)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA