x

Lars Ulrich skriver mindeord om Dimebag

Lars Ulrich skriver mindeord om Dimebag

På Metallicas hjemmeside kan man i dag læse trommeslager Lars Ulrich skrive nogle mindeord om afdøde guitarist "Dimebag" Darrell Abbott fra bandet Damageplan. I alt fire mennesker – inklusiv "Dimebag" – blev skudt ned i forbindelse med en Damageplan-koncert i sidste uge i Ohio, USA.

På metallica.com skriver Lars Ulrich bl.a., at han finder det meget abstrakt at tale om "Dimebag" i datid, og han udtrykker sin store fortvivlelse over at en sådan begivenhed overhovedet kunne finde sted.

I meget positive vendinger roser Lars Ulrich vennen og kollegaen, som han mødte tilbage i midten af 1980’erne i forbindelse med en turné i USA.

Du kan læse hele Lars Ulrichs mindeord på Metallicas hjemmeside under overskriften "RIP Darrell".

Metallica


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA