Nyhed

Morrissey giver juli-koncerter

Det er Operaen og Voxhall, der skal lægge scene til de kommende koncerter med Morrissey

Den tidligere The Smiths-sanger Stephen Patrick Morrissey luftede for nogle dage siden planer om at svinge forbi Danmark i år, og nu er der via Live Nation kommet en bekræftelse på, at sangeren dukker op i både København og Aarhus til sommer.

Det er henholdsvis Operaen og Voxhall, der i dagene 11. og 13. juli kan byde velkommen til Morrissey, der i forbindelse med sine turnéplaner også meddelte, at han har færdiggjort sit tiende soloalbum. Han står dog lige nu uden pladekontrakt, så det ligger endnu ikke fast, hvor sangeren vil udsende albummet, men fast ligger det da så trods alt, at han er på vej til Danmark for at give to sommerkoncerter.

Den 51-årige sanger når at fylde 52 inden han vender tilbage til Danmark, hvor man vil kunne opleve ham på følgende datoer:


11. juli - Operaen, København
13. juli - Voxhall, Aarhus

Billetter kan købes fra 10. maj via Billetnet.dk eller voxhall.dk.

ANNONCE