x

Junior Boys besøger Rust

Junior Boys besøger Rust

Den canadiske duo Junior Boys udsender til juni deres fjerde studiealbum "It's All True", og måneden efter vender de tilbage til København for at give en koncert på spillestedet Rust på Nørrebro.

Junior Boys har tidligere præsenteret materialet fra deres tre foregående udgivelser i Lille Vega og på skibet Stubnitz, men denne gang er det altså Rust, der kan byde på en aften, hvor Jeremy Greenspan og Matthew Didemus kan spille deres miks af poppede og elektroniske disco-sange.

Ud over Junior Boys kan man denne aften også opleve danske Freja Loeb, der giver smagsprøver på sin 70'er- og 80'er-inspirerede powerpop, der vil dukke op på hendes debutalbum som kommer til efteråret.

Freja Loeb og Junior Boys kan opleves på Rust 1. juli, og billetter kan købes Billetlugen.dk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA