Nyhed

Rush leverede varen i Malmö

Det canadiske prog-band gav en sikker, men forudsigelig koncert

I aftes gæstede det canadiske veteranband Rush Malmö til gruppens første koncert i Skandinavien i mange år. En koncert, hvor prog-rockgruppen både spillede deres klassiske album "Moving Pictures" fra 1981 i sin helhed samt en lang række andre sange fra deres lange bagkatalog. GAFFA Sveriges anmelder Dag Ankersen uddeler fire stjerner til koncerten, som han kalder en sikker, men forudsigelig præstation for de ældre fans:

"Det er trist, at bandet ikke har formået at få et yngre publikum i tale. Det er næppe forkert at gætte på, at en stor del af publikum har set bandet både en og fem gange, når de tidligere har spillet i Norden. Men hvad gør det, når instrumentalpassagerne er som fløjl for ørerne. Det er nemlig der, hvor Rush er bedst. Årene er så småt begyndt at sætte deres spor på Geddy Lees stemme, men når de lader instrumenterne tale, er det lige så dygtige fingre som for 30 år siden."

Dag Ankersen konkluderer:


"Koncerten er i det store hele forudsigelig, men gedigen, og de gamle rockræve blandt publikum er næppe blevet skuffede (...)"

Læs hele anmeldelsen på GAFFA.se

 


ANNONCE