x

Agnostic Front gæster hardcore event

Agnostic Front gæster hardcore event

Der er hardcore på programmet, når The Rock i dagene 8.-9. juli byder på 2-Day Hardcore Showdown med navne som Agnostic Front og Earth Crisis. Koncerterne kombineres med dj's, veganermad samt almindelig BBQ med mere i løbet af festivalens to dage.

Hovednavnet er det legendariske amerikanske hardcore-punk band, "The Godfathers of Hardcore", Agnostic Front, der har eksisteret i mere end 25 år og er kendt for deres in-your-face old-school NYC hardcore, hvor tempoet er højt, lyden er ligeså og bandets live-energi blæser dig omkuld. Bandets mærkesager, familie og sammenhold, er som altid helt i front, og deres agenda er først og fremmest at fokusere på de problemer, som de ser og oplever i nutidens forskellige kulturer, verden over.

De får følgeskab af den gendannede straight-edge-gruppe Earth Crisis samt de danske grupper As We Fight, Shatterproof og Earn Your Scars, og derudover vil der blive tilføjet en special guest til arrangementets første aften.

Programmet for 2-Day Hardcore Showdown er som følger:

Fredag d. 8.juli
Earth Crisis (US)
As We Fight
+ Special Guest

Lørdag d. 9.juli
Agnostic Front (US)
Shatterproof
Earn Your Scars

Dørene åbner kl. 18.00 begge dage. Billetsalget starter d. 10.maj via Billetlugen.dk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA