Nyhed

Bob Dylan hyldes med ti år gamle koncertoptagelser

Danske koncertoptagelser, der stammer fra en hyldestkoncert fra da legenden fyldte 60, er nu tilgængelige på nettet

Da Bob Dylan for ti år siden fyldte 60 år, blev han hyldet af danske kunstnere med koncerten "Forever Young. A Tribute to Bob Dylan", som foregik i Den Grå Hal på Christiania den 24. maj 2001. I anledning af Dylans 70 års fødselsdag offentliggøres optagelserne fra koncerten nu for første gang, og kan streames på soundcloud.com 

Koncerten blev dengang arrangeret af Klaus Lynggaard og Peter Sørensen, og det er kunstnere som Tina Dickow, Mark Linn, Aske Jacoby og Steffen Brandt, man kan høre på optagelserne, som er indspillet og mixet af Jon Schumann.

Desuden kan man på Dylans 70 års fødselsdag den 24. maj 2011, være heldig at vinde Peder Bundgaards plakat fra koncerten i 2001. Der vil nemlig blive trukket lod om et eksemplar af den sjældne originalplakat blandt alle, der melder sig under fanerne på facebook, hvor man også kan læse mere om koncertoptagelserne og koncertplakaten.


Lyt til optagelserne fra "Forever Young. A Tribute to Bob Dylan" her

 

 


 

ANNONCE