Rapperen Snoop Dogg har sagsøgt en kvinde og hendes advokater for pengeafpresning
Når man er millionær og stjerne, er man altid i mediernes søgelys, og derfor er man også et tilsyneladende nemt offer for afpresning fra Gud og hvermand, men rapperen Snoop Dogg finder sig ikke i afpresning og anklager i det skjulte. Han sagsøger derfor en kvinde og hendes advokater for at have forsøgt af afpresse ham.
Kvinden havde sammen med sine advokater krævet fem millioner dollar af Snoop Dogg for ikke at sælge en historie om et påstået overgreb til The National Enquirer. Det skriver eb.dk i dag. Ifølge kvinden, som nu selv må træde frem i blitzlyset, skulle overgrebet have fundet sted ved en Snoop Dogg-koncert i 2003.
Men nu må kvinden altså stå frem i fuld offentlighed, hvad enten hun vil eller ej, og rapperen håber på denne vis at sætte en stopper for lignende fremtidige anklager.