x

Blurs Graham Coxon udsender tredje soloalbum

Blurs Graham Coxon udsender tredje soloalbum

Guitaristen i et af Londons allermest fremtrædende britpop-bands, Graham Coxon fra Blur, har nemlig begået endnu et af sine bittersødt-smertefulde albums – det tredje i rækken. Mens Blur selv har forfulgt en noget midtsøgende og ”populær” stil, er Coxon gået sine egne personlige veje, og lyder sine steder som en fin konkurrent til f.eks Sebadoh, eller Pavement.

Coxon's soloarbejde har indtil videre beriget verden (det er os, folkens) med de to vidunderlige albums Sky Is To High, fra 1998, og Golden D, fra sidste år. Coxon har som sædvanlig måttet gå en del igennem, før det endelige produkt lå færdigt, han fortæller således i dag til NME følgende: ”Det er en ret værdifuld plade for mig, fordi jeg åbenbart altid skal være midt i en krise for at kunne skrive sange – det er også derfor indspilningerne er gået så hurtigt”. Og det ER gået hurtigt; albummet blev skrevet, indspillet, mixet og optaget, på bare 2 uger.

Det nye album udkommer i slutningen af juli, og vil bære den kryptiske titel Crow Sit In Blood Tree. Vi glæder os!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA