Nyhed

Linkin Park tager støtte-initiativ

Music For Relief er et initiativ der skal skaffe penge til ofrene for katastrofen i sydøst Asien.

En række artister og fans – med Linkin Park i spidsen – er sammen med Røde Kors i USA gået sammen om at etablere et forum for indsamling af penge til ofrene for flodbølgens hærgen.

Linkin Park, der i juni spillede koncerter i Thailand, har taget teten, og bandet har skudt 100.000 dollars i fonden. Nu håber de, at fans og ressourcestærke kollegaer vil følge efter.

Foruden de menneskelige tab, der i skrivende stund runder knap 150.000 døde, er der massive ødelæggelse i de flodbølgeramte områder, og et uoverskueligt stort antal mennesker har mistet alle deres ejendele – inklusive deres bolig. Det er disse mennesker Music For Relief skal skaffe midler til at hjælpe i gang med et nyt liv.


Det er ikke første gang, at Linkin Park tager pengepungen frem til velgørende formål. I løbet af 2004 har bandet – ifølge pladeselskabet Warner – brugt 500.000 dollars på bl.a. International Child Abuse Network. På Linkin Parks hjemmeside kan man under ”Awareness” se, hvilke initiativer og organisationer bandet er optaget af.

Linkin Park


ANNONCE