x

Veto til Den Grimmeste

Veto til Den Grimmeste

Plakaten for Danmarks Grimmeste Festival er nu klar til at ryge i trykken, og ved samme lejlighed kan festivalen præsentere otte nye navne inklusive Veto og Frank Ziyanak, der alle kan opleves første weekend i august ved Grimhøjgård i Brabrand.

Veto spiller i denne måned en lang række koncerter i udlandet, men fra juni handler det om festivalkoncerter, og her vil man kunne opleve dem på Skive Festival, Northside, Roskilde med flere, og nu er også Danmarks Grimmeste Festival føjet til turnéplanen.

De får følgeskab af Surf In Stereo, Zeitgeist, Kites And Komets, Go Go Berlin, Autofiction, Frank Ziyanak og In Memoirs, der alle er klar til at gæste den tre dage lange festival. Ved samme lejlighed annonceres det også at dj's som Static, Fjelle, Dyhr og folk fra Club Dish vil være klar med musikken i Grim Teltet.

Danmarks Grimmeste Festival foregår i dagene 4.-6. august ved Grimhøjgård i Brabrand, og man kan købe billetter via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA