x

Michael Møller afslutter sin ugengældte kærlighedsturné

Michael Møller afslutter sin ugengældte kærlighedsturné

Det er efterhånden tre uger siden, Michael Møller satte gang i sin ambitiøse internetudgivelse, "A Month Of Requited Love", hvor moi Caprice-frontmanden måneden igennem offentliggør en ny sang hver dag til gratis download på hjemmesiden www.amonthofunrequitedlove.com.

Synkront med den fortløbende udgivelse er han draget på en længere turné, hvor sangene fra "A Month Of Requited Love" indgår i puljen af potentielle numre til sætlisten, i takt med at de bliver offentliggjort, og der er stadig mulighed for at høre dem - og Michael Møller - live. De resterende koncertdatoer på turnéen fordeler sig således som følger:

19.05: Cafe Mellemrummet, København
22.05: Musikhuset, Aarhus
23.05: Huset, København
26.05: Heart (Herning Kunstmuseum), Herning
27.05: Tigerspring Garden Party
, Spot Festival
28.05: Løves Bogcafe

, Århus
30.05: Huset, København

01.06: Charlottenborg, København

Ved den sidste koncert i Charlottenborg har Michael Møller tænkt sig at fremføre samtlige 31 sange fra "A Month Of Requited Love" - om hvilken han iøvrigt forklarede, da GAFFA interviewede ham tidligere på måneden:

"Jeg havde lidt tilfældigt læst en teoretisk afhandling om ugengældt kærlighed. Denne beskrev, hvordan ugengældt kærlighed i alle sine former påvirker mennesket – hvordan vi reagerer, når vi ikke får det, vi begærer. Et par af de første sange, jeg skrev, havde også denne vinkel, og derfor blev idéen om ugengældt kærlighed hurtigt den overordnede ramme for hele værket". 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA