Nyhed

The Rapture tilbage på DFA

Brooklyn-bandet er tilbage i folden hos James Murphy og er klar med et nyt album

Efter to ep-udgivelser fandt The Rapture i 2002 sammen med LCD Soundsystems James Murphy, der både producerede og udgav gruppens debut "Echoes". Herefter forlod gruppen Murphys pladeselskab DFA, men efter en enkelt udgivelse på et major label vender bandet nu tilbage til DFA for at udsende albummet "The Grace Of Your Love".

Bandet var blandt de fremmeligste i post punk revival-bølgen og sange som "Out Of The Races And Onto The Tracks" og "House Of Jealous Lovers" satte dem ikke bare på landkortet, men gjorde dem også til obligatoriske hits på indie-dansegulve i både USA og Europa.

Der blev i 2006 fulgt på med "Pieces Of The People We Love", men siden har der været lidt stille omkring gruppen, der i 2009 mistede bassisten Mattie Safer. De tre tilbageværende medlemmer har dog selskab med Phoenix-produceren/Cassius-medlemmet Philippe Zdar indspillet nyt, og det færdige resultat skal ligge klar til september.


The Rapture udsender "The Grace Of Your Love" 5. september.

ANNONCE